Sagt med mine ord: Sjælens mørke nat er det mørke, der går forud for en persons bevidstheds gennembrud til de højere planer, først og fremmest til det buddhiskeplan. Det skal understreges: Gennembruddet er en proces, der normalt strækker sig over flere liv. Sjælens mørke nat er samtidig en række prøvelse, der kulminere i forbindelse tredje og fjerde indvielse. (Alice A. Baileys lære om indvielse) I forbindelse med tredje indvielse ”går” sjælen fra mørke, og ud i blændende lys. Inden lyset tænder fornemmes total forladthed, og en ændring af tidsfornemmelsen. Tiden går langsomt, uendeligt langsomt. Du oplever en følelse af at være: ”Palle alene i verden.” Samtidig fornemmer du, at døden er meget tæt på dig. Så nær, så du tror, du måske skal død.
Det skal pointeres: Det er min oplevelse i forbindelse med sjælens mørke nat. Andre oplever det på helt andre måder. De omtaler en periode med skygger, mørke, sorg og hårdt arbejde, hvor de let blev ledt på afveje af nagende tvivl, ængstelse, eller de led af forskellige frygttilstande. Andre igen snakker om depression. Jeg tror, at sjælens mørke nat opleves meget forskelligt, samt at strålerne har en vis indflydelse på oplevelsen. Det gælder især ens sjælsstråle og monadiske stråle. Som jeg seer det. Kan sjælens mørke nat variere meget i tid, og med perioder i tidligere liv. Disse perioder kunne kaldes prøver eller test til den store eksamen, andre kalder disse prøver for delindvielser.