EGOTRIP.
Han ligger på ryggen med blikket mod lampen,
lyset ses svagt, gennem røgen fra hampen.
Han har røget joint efter joint, kroppen er mat,
han lever usselt og føler, han er et sølle skvat.
Han blev aldrig den stjerne, han forsøgte at nå,
han blev skuffet og lammet i forsøget derpå,
kampen tog glæden, gav hans selvværd et knæk,
nu er han blevet misbruger og svømmer i sit bræk.
At være ganske almindelig, er ikke til at bære,
når man meget gerne en berømthed vil være.
Egoet elsker sig selv, og at vise sig for andre,
kan vejen mod stjernerne mon egoet forandre?
Når du åbner dit TV, hvad ser du så min ven?
du ser de kendte, de underholder hinanden igen igen.
På kanalerne er der genudsendelser, ikke meget andet,
er befolkningen på Idioternes planet mon landet?
At der er forandringer på vej, som mange tror,
er svært at se, når man på vanviddet glor,
alle vil ses og gør alt, for at blive kendt,
men det sker for de færeste, de fleste bliver glemt.